IVÆRKSÆTTER
Vi hjælper dig til at blive en levedygtig iværksætter!
I 2OPTIMIZE har vi stor erfaring med at hjælpe, uanset om du er i gang og har startet din egen virksomhed eller går med en idé til en spændende forretning.
Du har sikkert erfaret, at der er mange udfordringer, for ikke at sige faldgruber, som kan gøre dagligdagen vanskelig. Du har måske også ønsket om at få et bedre overblik eller en bedre struktur på tingene.
I 2OPTIMIZE har vi selv prøvet livet som iværksættere og har en solid forretnings- og ledelseserfaring, som kunne være til gavn for din virksomhed. Vi har sandsynligvis selv prøvet dit næste skridt - og lært af det. Vi har et særdeles stort netværk af personer og samarbejdspartnere, offentligt som privat, og kan altid finde den rigtige løsning til dig i disse situationer.
Efter et indledende møde laver vi en aftale, som fastlægger sigte og omfang med rådgivningen. Er der mulighed for tilskud eller finansiering af dette, kender vi mulighederne herfor.
Afklaring af idé
2OPTIMIZE hjælper dig med at gøre din idé eller din forretning moden til markedet og evt. venturekapital, således at idé kan blive til realitet. Vi møder mange iværksættere og har god erfaring med såvel den praktiske som den kreative proces.
Forretningsplan
En forretningsplan kan lyde kedelig og tidsrøvende, men det behøver den ikke at være.
2OPTIMIZE kan hjælpe dig med at lave netop den forretningsplan, der passer til din virksomhed. Omfanget afhænger fuldt ud af netop din virksomheds karakter og formål.
En forretningsplan er imidlertid et særdeles godt og nyttigt værktøj. Den giver et godt overblik over flere forskellige aspekter i din virksomhed, og rigtigt sat op er den til at handle på. Dette gælder både når du starter op, men også senere i virksomhedens udvikling. Skal du have finansiering eller en anden form for vurdering udefra, bank, leverandør, kunder o.s.v., kan forretningsplanen være afgørende.
Vi hjælper dig med at lave den og med at få omsat dine tanker til noget håndgribeligt, som andre også kan forstå.
Målrettet sparring
2OPTIMIZE kan hjælpe dig, så du er køreklar m.h.t:
- En god plan der giver dig det fulde overblik, struktur og konkrete handlingspunkter.
- At få planen gjort operationel, motiverende og målbar med opsætning af ”Milestones”.
- Hvordan du skaber et stærkt og troværdigt brand, som skaber loyale kunder.
- Viden om det marked du vil sælge på og valg af de rette salgs- og markedsføringstiltag.
- Hvordan du griber salget an - E-handel, telefonsalg, kundehåndteringen, sociale medier, netværk eller andet.
- Organisering og medarbejdere. Rekruttering, god opstart, ansættelseskontrakt m.m.
- Virksomhedens økonomi, således at du undgår de ubehagelige overraskelser.
- At få juraen på plads m.h.t. kontrakter, ansættelser, markedsføringslov m.v.
- Netværk til vækst, bestyrelse, Advisory Board eller inspiration til udvikling.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. |
|